Great northern
A Q U A S P A
great northern spa
En helt ny oplevelse af ro
– både fysisk og mentalt
Fra det øjeblik du træder indenfor i vores Aqua Spa, træder verden udenfor i baggrunden.
Her er aldrig flere gæster, end hvad godt er. Lader du dig omfavne af vandet og rummets ro, vil du mærke at skuldrene sænker sig og sanserne åbner sig. Når du forlader os, vil blomsterne dufte sødere, vinen vil smage bedre, og du vil føle dig opladt på ny.
Det er salus per aqua, helse gennem vand, som i den helt oprindelige betydning af spa.
30
Max antal gæster pr. tidsslot
10
Forskellige bade, saunaer og pools
5
Forskellige tidsslots
30
Day Beds – en til hver gæst

Forskellen ligger i detaljen
En ny oplevelse af ro og velvære
For at sikre dig en rolig og afslappende oplevelse, vil du opleve at der maksimalt er 30 gæster i vores Aqua Spa per tidsslot. Her får du din egen Day Bed – og aldersgrænsen er min. 18 år.
Det afspejler vores kompromisløse ønske om, at værne om roen, nærværet og den eksklusive atmosfære.
Nyd hertil en nøje udvalgt te, sammensat efter årstid og tidspunkt på dagen, med fokus på et naturligt indhold af antioxidanter.
Via din udleverede iPad kan du nemt bestille udvalgte snacks og drikkevare direkte til din Day Bed
– alt sammen skabt med fokus på at tilbyde en ubesværet og personlig oplevelse.
fra den 16. november 2026
Glæd dig til en oplevelse for alle sanser
Fra det øjeblik, du ankommer, til den sidste lille detalje er vores oplevelser skabt med omtanke.
Vi tager os af rammerne, så du kan give slip, finde ro og nyde hvert øjeblik.
Nedenstående gælder fra mandag den 16. november 2026.
Ankomst & velkomst
Ved ankomst bliver du vist til din personlige daybed, hvor du kan finde dig til rette, sænke skuldrene og begynde at nyde roen.
En smagfuld begyndelse
Vi byder dig velkommen med en lille, nøje udvalgt servering, der sætter stemningen for den oplevelse, der venter.
Saunagus med årstidens karakter
Vores saunagus er tilpasset årstiden og sammensat med fokus på varme, duft og sanser. Hver gus inviterer dig til at give slip på hverdagens tempo og finde ro i nuet.
Forfriskning & fordybelse
Efter saunagus serverer vi en lille forfriskning, der fuldender oplevelsen og giver plads til et øjebliks ro.
Herefter er du velkommen til fortsat at nyde vores faciliteter i dit eget tempo og lade oplevelsen udfolde sig.
En sød afslutning
Som afslutning på dit besøg byder vi på et lille stykke chokolade, der med sit naturlige indhold af antioxidanter sætter et delikat punktum for oplevelsen.

Få den fulde oplevelse i kerteminde
Tag på spaophold
i Kerteminde
Drømmer du om total afslapning tæt på skov, strand og hav? Great Northern Spa i Kerteminde inviterer til eksklusive spaophold, hvor velvære, natur og nordisk elegance går op i en højere enhed. Forkæl dig selv med en dag i spaen, gastronomi i særklasse og overnatning i fredelige omgivelser – kun et stenkast fra kysten og alt det bedste Fyn har at byde på.
en fysisk og mental rejse gennem varme, damp og kulde
Det kan du opleve
Fra din egen personlige Day Bed kan du gå på opdagelse i de mange forskellige bade, men du er også velkommen til at følge vores specialdesignede ”Spa Journey”, som vil guide dig igennem alle badene for størst muligt effekt for både krop og sind.
Herunder kan du se et udvalg af de oplevelser, som venter dig på din rejse hos Great Northern Spa.
få styr på praktikken, så alt du skal gøre er at slappe af
Spørgsmål?
Great Northern er den første danske golfbane designet af det verdenskendte Nicklaus Design.
Nicklaus Design-teamet har med stor omhu og respekt søgt at indfange og udnytte den smukke natur og det eksisterende terræn.
Adresse:
Great Northern Avenue 1, 5300 Kerteminde
Rejsetider:
Odense – Kerteminde: 30 min
København-Kerteminde: 1 time 40 min
Århus-Kerteminde: 1 time 50 min
Lillebæltsbroen-Kerteminde: 50-55 min
Storebæltsbroen-Kerteminde: 30 – 35 min.
Aldersgrænse – Minimum 18 år
Gyldigt billede-ID – samt sygesikringskort – skal kunne fremvises på personalets opfordring
Entre til Great Northern Spa kan kun ske ved forudgående booking og betaling via vores online bookingsystem.
(Ovenstående er for at sikre, at der aldrig er flere end 30 gæster inde ad gangen – samt mindske no-shows, hvor pladserne kunne være kommet andre til glæde)
Det er ikke tilladt at medbringe egne mad- og drikkevarer hos Great Northern Spa.
Personlige ejendele aflåses i personligt skab – opbevaring er på eget ansvar.
Ved ankomst udleveres både badekåbe, håndklæder og badetøfler.
Vi anbefaler, at du lader din mobil ligge i omklædningsrummet – hvis ikke skal den være på lydløs.
Det er tilladt at tage fotos – men skal gøres diskret.
Der er kaffe, te, isvand og frisk frugt til fri afbenyttelse i Spa Lounge og Treatment Lounge.
– Alle skal følge vaskereglerne før, under og efter ens besøg.
– Der skal altid bæres badetøj.
– Hæng venligst håndklæder og kåber på knagerne.
– Anvendelse af mobil/tablet i vådområderne er på eget ansvar.
– Ophold i badene er på eget ansvar
– Vi anbefaler at man drikker rigeligt med vand både før, under og efter dit besøg.
– Spaoplevelser: Vi anbefaler, at du booker din spaoplevelse på forhånd. Det er dog muligt at booke ved ankomst – dog kun ved ledige tider.
– Spabehandlinger: Alle behandlinger skal som udgangspunkt bookes på forhånd.
– Vi anbefaler, at du slapper af i Spa Loungen i 15-30 minutter inden din behandling.
– Behandlingstider tæller fra din behandler byder dig velkommen og til de følger dig tilbage til Spa Loungen.
– Vi anbefaler, at du hviler 15-30 minutter i vores Spa Lounge efter din behandling.
– Aflysning skal senest ske 48 timer inden din behandling – herefter betales fuld pris for behandlingen.
– Kommer du for sent til en behandling, bliver din behandling kortere end angivet.
Du skal som gæst gøre dig bekendt med Great Northern Spa ‘Ordensreglement’ forud for dit besøg i Spa-området.
Du finder disse på nedenstående link, samt under betalings- og annulleringsbetingelserne når du gennemfører din betaling.
Læs “Ordensreglement” for Great Northern Spa – tryk her









