Great Northern Golf Club er som dataansvarlig forpligtet til at beskytte dine personoplysninger, når du som medlem eller gæst gør brug af vores golfklub, og de services vi tilbyder, og vi tilstræber, at du føler dig tryg ved vores behandling af dine personoplysninger. Vi behandler personoplysninger om dig i henhold til denne persondatapolitik og gældende lovgivning.
Vi indsamler oplysninger om dig i følgende tilfælde:
Når du tilmelder dig som medlem af Great Northern Golf Club eller ønsker at gøre brug af Great Northern Golf Club, indsamler vi en række oplysninger om dig for at kunne administrere dit medlemskab og/eller din brug af vores golfklub, samt for at kunne tilbyde og levere relevante services til dig. Ligeledes gør vi brug af dine oplysninger for at kunne besvare konkrete henvendelser fra dig og for at kunne gøre dig opmærksom på særlige medlemstilbud.
Dine personlige oplysninger behandles og gemmes kun, såfremt du frivilligt har oplyst dem, for eksempel ved udfyldelse af tilmeldingsblanket, deltagelse i et arrangement, oprettelse af en aftale relateret til vores golfklub, eller når du kontakter os med spørgsmål via e-mail, telefon eller almindelig post.
Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Når du benytter vores website, indsamler og behandler vi sådanne informationer.
Såfremt du kontakter os via kontaktformular, opbevare vi dette data i 120 dage. Du har altid mulighed for få dette data slettet ved at kontakte os.
Vi anvender GolfBox
I forbindelse med medlemsadministration, afholdelse af turneringer eller andre events, booking af træning, golf-tid m.v. anvender vi forskellige moduler i GolfBox-applikationen (ejet af GolfBox A/S). Vi anvender ligeledes Golfbox til at sende dig spørgeskemaer vedrørende din oplevelse af vores golfklub. I forbindelse med brugen af GolfBox indsamler vi alene nødvendige oplysninger om dig, som for eksempel navn, adresse, fødselsdato, telefonnummer, e-mailadresse, nuværende golfhandicap, medlemsnummer hos Dansk Golf Union samt din tidligere/nuværende golfklub.
Gennem brugen af GolfBox er vi en del af et større netværk af medlemmer, klubber/organisationer og Dansk Golf Union (DGU).
Brugere af GolfBox (medlemmer, klubber/organisationer, undervisende Pro’er, tour-operatører samt DGU) kan via GolfBox søge efter andre medlemmer, ligesom de nævnte brugere kan tilføje medlemmer til golf-tider, turneringer, lektioner og kurser.
Personoplysninger (medlemsnummer, navn, køn, handicap og alder) er synligt for alle brugere af GolfBox, ligesom der kan ses oplysninger om bookede golftider i din egen klub, men også i andre klubber.
Hvis du tilmelder dig en turnering er ovennævnte personoplysningerne endvidere synlige for andre brugere af GolfBox. Herudover kan den klub/organisation, der står for turneringen, se dine kontaktinformationer til brug for eksempelvis aflysning eller ændringer af arrangementet.
Hvis du booker træning er dine personoplysninger synlige for den Pro’er/træner/klub/organisation, der står for træningen, men ikke for andre medlemmer.
Hvis du ikke ønsker, at dine personlige oplysninger er synlige for andre, når du anvender GolfBox, kan du i dine brugerindstillinger vælge af være anonym, når du er logget ind i GolfBox.
Hvis du har spørgsmål til brugen af Golfbox, er du altid velkommen til at henvende dig til os.
Vi anvender sociale medier
Vi tager løbende billeder og/eller videooptagelser og deler dem på vores Facebook-side eller Instagram med henblik på at dele vores medlemmers oplevelser, synliggøre Great Northern som golfklub og bane samt præsentere vores faciliteter for eksisterende og potentielle medlemmer af golfklubben og andre gæster. Dette sker i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder vil vi indhente dit samtykke, såfremt det er påkrævet.
Great Northern Golf Club gør opmærksom på, at hjemmesiden www.greatnorthern.dk ejes og administreres af Great Northern A/S, og at oplysninger, du i øvrigt frivilligt oplyser i forbindelse med brug af hjemmesiden www.greatnorthern.dk, ikke er underlagt denne persondatapolitik.
Vi kan i visse tilfælde overføre de personoplysninger, som vi behandler om dig. Dine personoplysninger kan f.eks. blive overført til: (i) leverandører vi samarbejder med for at yde services til dig i forbindelse med administration af dit medlemskab og/eller din brug af vores golfklub (for eksempel leverandører af services, tjenester og support (inklusiv når dette relaterer sig til medlemstilbud), herunder Great Northern A/S; (ii) øvrige tredjeparter i forbindelse med administration af dit medlemskab og/eller brug af vores golfklub, herunder GolfBox A/S (ejer af GolfBox- applikationen), Trackman-applikationen (ejet af Trackman A/S) og Dansk Golf Union; eller (iii) hvis det er påkrævet ifølge loven, en domstolsafgørelse eller gældende lovgivning.
Videregivelsen vil kun ske i det omfang og til dem, det er nødvendigt for at kunne udføre den tjeneste, som du anmoder om, for eksempel i forbindelse med oprettelse eller booking af en golftid, upload af træningsvideoer i applikationen Trackman (ejet af Trackman A/S) eller i forbindelse med oprettelse af et medlemskab hos vores golfklub.
Trackman
Ved brug af Trackman sker behandling af personoplysningerne i henhold til de til enhver tid gældende betingelser for Trackman, herunder kan behandling ske i tredjeland. Du kan læse mere om Trackmans behandling af personoplysninger på https://mytrackman.com/system/privacy-policy. Vi uploader kun træningsvideoer til Trackman, hvis du har givet samtykke hertil.
Sociale medier
Hvis vi deler billeder på sociale medier vil dette ske i henhold til gældende betingelser for det pågældende sociale medie.
Udvalg i klubben
Vi deler også personoplysninger om dig internt med andre medlemmer og/eller klubbens udvalg med henblik på at skabe et bedst mulige klubmiljø, herunder etablering af træningsfællesskaber samt et aktivt, socialt klubmiljø.
Hvis du ikke ønsker, at dine kontaktoplysninger bliver delt med andre medlemmer af klubben og/eller klubbens udvalg, kan du kontakte os, som angivet nedenfor.
Vi bestræber os bedst muligt på at beskytte kvaliteten og integriteten af dine personlige oplysninger.
Vi har implementeret rimelige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at dine oplysninger ikke hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen. Vores sikkerhedsprocedurer og -processer bliver løbende revideret for at sikre rimelige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.
I praksis er det ikke muligt at etablere 100 % sikkerhed, og vi kan derfor ikke garantere, at oplysningerne er fuldstændig beskyttet mod nogen, som forsætligt forsøger at omgå vores sikkerhedsforanstaltninger for at få adgang til oplysningerne. Du afgiver således dine personlige oplysninger på eget ansvar.
Hvis du ønsker adgang til de oplysninger, som vi behandler om dig hos Great Northern Golf Club, kan du rette henvendelse til os på golfclub@greatnorthern.dk eller telefonnummer +45 5221 1764.
Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger vi behandler om dig. Hvis det viser sig, at disse oplysninger er urigtige eller vildledende, har du ret til at anmode os om at rette, blokere eller slette disse oplysninger. Derudover kan du til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig gøres til genstand for yderligere behandling. I denne forbindelse skal vi dog gøre dig opmærksom på, at dit medlemskab hos Great Northern Golf Club er betinget af, at du afgiver de i vores indmeldelsesblanket påkrævede oplysninger, der er nødvendige for, at vi kan registrere dig som medlem samt administrere dit medlemskab.
Du har også mulighed for at klage til Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 København K, der kan kontaktes via dt@datatilsynet.dk. Du kan finde mere information på Datatilsynets hjemmeside her.
Hos Great Northern Golf Club gemmer vi alene dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at kunne levere de services, tjenester og ydelser, som du har bedt om, så længe det er nødvendigt for et berettiget formål (såsom administration af dit medlemskab af vores golfklub), eller i så lang tid som det er påkrævet i henhold til lovgivningen. Vi sletter derfor dine personoplysninger løbende, efterhånden som de formål, de behandles til, afsluttes, ligesom vi for eksempel til GolfBox A/S (i GolfBox-applikationen) indberetter, at du ikke længere er medlem af vores golfklub.
Vi opdaterer kontinuerligt denne persondatapolitik for at sikre os, at vi præsenterer dig med så præcis information som muligt, samt for at sikre os at vi overholder gældende lovgivning. Dette medfører, at vi løbende vil opdatere og ændre denne persondatapolitik. I tilfælde af væsentlige ændringer giver vi dig besked via e-mail. Den til enhver tid gældende version af denne persondatapolitik kan findes ved at følge dette link [indsæt hyperlink til persondatapolitik].
Du skal være meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores persondatapolitik eller de personoplysninger, som vi indsamler og behandler om dig:
Denne persondatapolitik blev sidst revideret den 27. august 2018