
Great northern spa
Ordensreglement
Great Northern har følgende ordensregler for ophold i og omkring Spa-området. Ordensreglerne er vedtaget for at sikre et Spa-miljø, der indbyder til nærvær, fordybelse og afslapning med plads til alle.
Vær opmærksom på at kun registrerede hotelgæster eller spa-gæster der ved ankomsten lader sig registrere som gæst med gyldigt billede-id*, må anvende spa-området. Manglende billede-id medfører at du ikke kan blive registreret, og dermed vil du ikke få adgang til spa-området.
Du skal som gæst gøre dig bekendt med reglerne forud for dit besøg i Spa-området. Kan du ikke acceptere ordensreglerne, bedes du undlade at besøge Spa-området.
Ordensregler:
1. Følg regler og anvisninger: Du skal altid følge ordensreglerne, personalets anvisninger og skiltningen i området
2. Adgang – hvem må bruge spa: Kun betalende og registrerede gæster må opholde sig i spa-området (registrerede hotelgæster eller spa-gæster registreret ved ankomst med gyldigt billed-ID).
3. Alder: Spa-området må kun benyttes af gæster over 18 år.
4. ID-kontrol: Gyldigt billed-ID skal fremvises på personalets opfordring.
5. Ansvar og sikkerhed: Al færdsel i og brug af spa-området samt øvrige faciliteter sker på eget ansvar.
Der kan være glat i spa-området – derfor skal deudleverede badetøfler benyttes under færdsel i spa-området.
Gæsterne er ansvarlige for at være i en helbredstilstand, der tillader brug af faciliteterne, og er ansvarlige for at oplyse om relevante helbredsforhold af betydning.
Great Northern er ikke ansvarlig for personskade på en gæst som følge af ulykker, forkert træning, forkert anvendelse af faciliteterne eller andre besøgendes handlinger eller undladelser.
6. Hensyn og ro: Vis hensyn og udvis respekt for personalet og øvrige gæster. Støjende, råbende og højlydt adfærd er ikke tilladt, og færdsel skal foregå afdæmpet. Telefonsamtaler i spa-området er ikke tilladt.
7. Røg, nikotin og euforiserende stoffer: Rygning, snus, elektroniske cigaretter og indtagelse af euforiserende stoffer er ikke tilladt på inde- eller udearealer. Det er ikke tilladt at indtage eller være påvirket af euforiserende stoffer under ophold på Great Northern.
8. Saunaovne: Det er ikke tilladt at hælde vand, olie eller andet på saunaovnene.
9. Upassende adfærd: Upassende opførsel og intimberøring medfører bortvisning. Uønskede henvendelser og uønsket tale er ikke tilladt.
10. Foto/video: Det er ikke tilladt at anvende elektroniske apparater med kamera eller at optage billeder/video i omklædning og spa-område, hvis andre gæster fremgår.
11. Trusler og chikane: Truende, chikanerende eller dominerende adfærd er ikke tilladt. Det er heller ikke tilladt at tage varigt ophold på bestemte områder på en måde, der udelukker andre gæster.
12. Medbragt mad og drikke: Det er ikke tilladt at nyde medbragt mad og drikke på Great Northerns område.
13. Musik/lyd: Det er ikke tilladt at tale i telefon eller afspille musik og lyd under ophold i spa-området.
14. Ingen reservation af pladser: Der kan ikke reserveres pladser i spa-området til ikke allerede fremmødte spa-gæster.
15. Ingen leg eller træning: Saunaer, bassiner og spa-området må ikke anvendes til leg eller fysisk træning.
16. Ingen udspring eller fridykning: Udspring, brug af dykkerbriller og andet udstyr samt fridykning er ikke tilladt i bassinerne.
17. Kun gæsteområder: Al færdsel og ophold skal ske i gæsteområdet. Det er ikke tilladt at tage ophold i personaleområder.
18. Kapacitet – grupper: Personalet er berettiget til at afvise grupper af gæster af hensyn til kapacitet.
19. Tyveri: Det er ikke tilladt at fjerne hygiejneartikler, håndklæder, badekåber, tøfler eller service fra Great Northern. Tyveri vil blive politianmeldt. Personalet kan anmode om at se indholdet af tasker. Det er frivilligt, om anmodningen efterkommes. Manglende accept kan ved mistanke om tyveri resultere i, at politiet tilkaldes.
20. Opbevaring på eget ansvar: Alle værdi- og beklædningsgenstande skal opbevares i garderobeskabene, og al opbevaring i garderobeskabe sker på eget ansvar.
Hygiejne
21. Bad før brug: Af hensyn til hygiejne er det et krav, at gæsterne – uden badetøj og med sæbe – har vasket krop og hår før brug af faciliteterne.
22. Sauna: Alle gæster skal benytte badetøj i saunaerne samt underlag i form af håndklæde eller badekåbe.
23. Påklædning: Gæster skal som minimum bære passende badetøj eller badekåbe under behandlinger eller ophold i spa-området. Det er ikke tilladt at bære undertøj under badetøjet. Badetøjet skal være rent og beregnet til badning.
24. Ingen barbering: Barbering er ikke tilladt i spa-området eller i omklædning.
Sanktion: Manglende efterlevelse af ordensreglerne eller personalets anvisninger kan medføre bortvisning og/eller udelukkelse fra Great Northern.
Bortvisning vil som udgangspunkt gælde i 24 måneder fra bortvisningen, og udelukkelse vil være permanent. Karakteren af overtrædelsen vil afgøre sanktionen. I tilfælde af bortvisning eller udelukkelse vil gæsteregistreringen blive gemt med henblik på at kunne identificere og afvise gæsten.
*Great Northern accepterer følgende gyldige billed-id: Kørekort, pas og legitimationskort.
Ordensreglerne opdateres efter behov – de gældende ordensregler kan altid findes via vores hjemmeside.